søndag den 23. januar 2011

Ho Chi Minh City (HCMC) og Mekong Delta

Efter 13 timer i bus ankom vi til Hcmc. Efter at have brugt 90 kr. i stedet for 20 kr. på taxa - det er ikke pengene, men princippet - kom vi til Madame Cuc, som Sissel og Søren havde anbefalet. Fint sted, midt i "backpacker" kvarteret, tæt på det gamle centrum. Vi har ladet os fortælle, at når man stadig bruger navnet Saigon, gælder det midtbyen - Hcmc er med alle forstæderne, 8 mil. mennesker bor der. Vi travede lidt rundt i byen, Anton fik ajourført logbog, vi fik startet på der Vietnamesiske køkken og var på en dagtur ned af Saigonfloden og rundt i Mekong Deltaet. Hcmc er kaotisk, trafikken er vanvittig og det kræver et vis mod at krydse en gade. Vi læste et sted, at i nogle lande kører man i højre side, i andre i venstre - i Vietnam kører man i begge sider, og det ser ud som om, at de har glemt, at de ikke længere er hjemme i landsbyen! Alle bevæger sig rundt efter eget mål, dytter og kører uden om - på en eller anden måde fungere det! Vi har ikke set de store uheld - kun en hest (foran en vogn) der var kørt ned og en del væltede knallerter/motocykler!Der ud over oplever vi Vietnameserne for størsteparten venlige og søde. Som Mii (bartender hvor vi bor nu og vietnameser) sagde: "Cambodier er alle venlige og smilende - med Vietnamesere er det half-half"

Først skal vi have nogle detaljer på plads:
Politikken.


Forbilledet.



Idealerne.


Folket.


....og selvfølgelig maden.

Fransk kolonitid har også sat sine spor: 
Posthuset i Saigon.

Rådhuset.

Og så er vi i backpacker-kvarteret: 
....Sissel og Søren kig godt efter!

Tid til bådtur: 

Sådan er der mange der bor: 


....men der også nogle der bor sådan: 

"There comes a boat....": 

..... der er travl trafik på alle floderne.

Her er en der har mere ro i noget tilstødende: 

Vi så forskellege produktionssteder på de mange øer i Deltaet. Her produceres der kokos-slik: 

Der var også tid til noget lokal sang-optræden: 

Nogle lever også af, at ro turister rundt i de små kanaler: 

.....og så fik Anton nok af at blive fotograferet - og vi tog hjem!


Næste blog bliver Mui Ne - hvor vi lever strandliv!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar